Veletableret firma i nye klæder

By 0
157
Veletableret firma i nye klæder

Entreprenørfirmaet I. Anker Andersen A/S, som blev etableret tilbage i 1964 af civilingeniør Ib Anker Andersen, og i 2014 solgt til firmaet Mogens Jensen Højby ApS, har valgt at følge deres egne fodspor i forhold til udvikling af deres speciale indenfor naturgasområdet og kabel- og ledningsområdet, at udvide deres digitale tilstedeværelse og synlighed.
I. Anker Andersen lancerer derfor deres helt nye hjemmeside, som afspejler den kvalitet der kontinuerligt er i virksomhedens fokus.
“Vi udvikler os hele tiden,” lyder det fra kvalitetskoordinator, Kenneth Barlev.
“Kvalitet har den største fokus for os. Vi ønsker derfor kontinuerligt at udvikle medarbejdere og virksomheden internt, for at kunne levere den bedste kvalitet eksternt.”

Og den administrerende direktør, Lars Lorentzen uddyber:
“Det er ledelsens primære mål at I. Anker Andersen A/S fortsætter med at være en solid, lønsom og ansvarsbevidst virksomhed, der er anerkendt af både kunder og ansatte.”
At følge fremtiden i den helt rigtige retning, har derfor givet anledning til at kvalitetssikre den digitale tilstedeværelse.
“Vi har jo i mange år arbejdet systematisk med kvalitetssikring af vores projekter, og internt har vi fokus på medarbejdertrivsel med mere, men det har haltet lidt på den digitale fremtoning, det vil sige, blandt andet vores hjemmeside. Den er der nu styr på, og vi vil fremadrettet, anvende de digitale muligheder der ligger lige for.” fortæller den administrerende direktør.

Firmaet i sig selv er ganske veletableret med store kunder i de sidste årtier, men selvom firmaet går sin gang, medarbejdere udvikler og uddanner sig, er det vigtigt for firmaet at vise at de ‘har styr på det’.
“Ved at have fokus på vores interne ressourcer og kompetencer bliver vi som virksomhed styrket professionelt. Vi har en fælles forståelse og en professionel håndtering af vores projekter og opgaver – vi løfter i fællesskab. Vi gør det dog internt, og det er vigtigt for os at vi kan spejle vores interne hverdag til samfundet. Det gør vi ved at være tilstede i det ‘offentlige forum’ hvor vi blandt andet vil fortælle om vores uddannelser, vores udvikling, vores projekter og vores ambitionsniveau.” slutter den administrerende direktør for I. Anker Andersen A/S, Lars Lorentzen.

54321
(1 vote. Average 5 of 5)
Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Your Name:*

Your Website

Your Comment